Pengene vælter ind i Mærsk, men noget forude peger i den helt forkerte retning

Det var egentlig en positiv nyhed, som Mærsk sendte til fondsbørsen mandag aften. Selskabet kunne melde om endnu højere indtjening i år end tidligere forventet. Nu kommer der helt op mod 39 milliarder kroner ind i den danske logistikkoncern. Alligevel virkede aktiemarkedet ligeglade og modtog meddelelsen – som var årets fjerde opjustering – med skuldertræk. Et mindre aktiefald afregnede investorerne med. Årsagen er sandsynligvis, at helt andre ting har deres opmærksomhed end nogle tilsyneladende enkeltstående begivenheder, som tegner til at udløse endnu et pænt overskud i den engang så altdominerende danske virksomhed. Det paradoksale er, at Mærsk på den ene side kommer langt bedre ud af 2024 end forventet. Alligevel er Mærsk-aktien blevet ved med at falde, og virksomheden har siden nytår tabt omkring 80 milliarder kroner af markedsværdien og er nu blot 164 milliarder kroner værd. Det rækker blot til en syvendeplads blandt de børsnoterede virksomheder i København, hvor selskaber som Novo Nordisk, Nordea, DSV, Novonesis, Coloplast, Ørsted og Danske Bank er mere værd. Engang sad Mærsk ellers sikkert på tronen som Danmark mest værdifulde. Det sluttede i sommeren 2010, hvor Mærsk-aktien led under eftervirkningerne fra finanskrisen, mens Novo Nordisk var upåvirkede og dengang for første gang vippede Mærsk af den plads. I dag er Novo Nordisk i en helt anden liga med en markedsværdi på cirka 3.600 milliarder kroner. Trætte af Mærsk-aktien Spørgsmålet er, hvorfor investorerne har så svært ved at elske Mærsk-aktien. For det første er det ikke lykkedes den danske virksomhed at overbevise markedet om den store strategiske forandring, som blev sat i gang i 2016. Dengang blev der gjort op med stort set alt i det efterhånden skrantende konglomerat. Ud røg alle energiselskaber, som blandt andre Maersk Oil. I stedet var fokus nu på transport, hvor der også skulle udbygges en stærk landbaseret operation. Det skulle ske med et langt større fokus på nye digitale hjælpemidler, ligesom Mærsk skulle igennem en omfattende kulturel forandring, hvor den efterhånden støvede gamle virksomhed skulle have en helt ny type medarbejder. Der blev ansat flere yngre medarbejdere, der besad helt andre kompetencer end dem, som de gamle shipping- og oliefolk havde. Men der lå en kæmpe opgave forude, og forandringerne gik langsomt. Aldrig set noget lignende Pludselig skete der noget helt andet, som fik alle til at glemme strategien. Mærsk skabte nemlig næsten ufattelige overskud under coronapandemien, hvor forbrugerne i Europa og USA sad hjemme og købte fysiske varer, som typisk er produceret i Asien. I 2022 tjente virksomheden mere end 200 milliarder kroner – et tal, som ingen nogensinde har været i nærheden af at tjene i dansk erhvervsliv. Meget tyder i dag på, at de gode år skyggede over de svære strategiske forandringer, som investorer synes gik for langsomt. Nu styrtede Mærsks indtjening ned i 2023, og Mærsk begyndte 2024 med dystre og meget konservative forventninger til året. Men igen skulle en geopolitisk begivenhed få betydning for Mærsk. Krisen i Mellemøsten udløste nyt kaos på de globale shippingmarkeder, fordi Suezkanalen var utilgængelig for de fleste vestlige rederier på grund af den iranskstøttede Houthi-bevægelses angreb på vestlige fragtskibe i Det Røde Hav. Prisen på containerfragt var igen på vej op. Det er det, som Mærsk-opjusteringen mandag aften afspejler. Noget er helt galt Men de pæne tal for 2024 kommer netop, som et grundlæggende problem på containermarkedet er på vej til helt at ændre alt for rederierne i 2025. Der blev nemlig bestilt helt vildt ind af nye skibe, da raterne nåede rekordhøjder under coronakrisen. De skibe er snart bygget færdig og står til at oversvømme verdensmarkedet til næste år. Vincent Clerc, topchef i Mærsk, sagde i begyndelsen af 2024, at situationen var »meget negativ«. Det er samme scenario, som nu bekymrer investorerne på aktiemarkedet. »Når stormen har lagt sig, og transportmarkedet igen bliver normalt, skal rederierne stadig forholde sig til høje omkostninger, overkapacitet og lave fragtpriser som potentielt vil være en plage i flere år frem,« lyder det blandt andet fra Sydbank-analytiker Mikkel Emil Jensen i en kommentar til opjusteringen mandag. Og ligesom coronakrisen og krigen i Mellemøsten virker den nye udfordring også til at være noget, som Mærsk ikke har indflydelse på- For stort set kun Mærsk har holdt disciplin og har undladt de mange nybestillinger. Hovedrivalen MSC fra Schweiz har blandt andet været flittig kunde hos skibsværfterne og har i processen overhalet Mærsk som verdens største containerrederi. Men lige meget årsagen, så kan de svære tider på fragtmarkeder varsle enden på Mærsks årtier lange dominans i dansk erhvervsliv. Novo Nordisk har allerede overhalet Mærsk på indtjening. Og inden for få år gør den hurtigt voksende medicinalkoncern det sandsynligvis også på omsætning. Det samme kan også ske for DSV, som snart bliver dobbelt størrelse med opkøbet af tyske DB Schenker. Det meste tyder på, at Mærsk storhedstid lakker mod enden, og at virksomheden skal finde sig tilrette længere nede i hierarkiet. https://www.berlingske.dk/virksomheder/pengene-vaelter-ind-i-maersk-men-noget-forude-peger-i-den-helt